Fritidsjob i receptionen på Gl. Skovridergaard

Vi søger en ny medarbejder til receptionen, som vil hjælpe os på afløserbasis ved siden af studie eller i et sabbatår.
Vores reception er en nøglefunktion, og her møder vores gæster typisk den første ansatte, som skal give vores gæster en god start på deres ophold hos os. Du skal derfor være imødekommende af natur, have let til smil og være i besiddelse af et dygtigt service-gen.
Arbejdsopgaverne omfatter:
• Gæstebetjening ved receptionsskranken
• Passe telefon og mail
• Hjælpe i baren
• Lettere rengøring
• Dække op til morgenmad
Du skal være over 18 år, have flair for IT, så du hurtigt kan sætte dig ind i vores hotelsystem og gerne kende office-pakken. Dansk og engelsk mundtligt og skriftligt er ligeledes en forudsætning. Der vil være travlt i perioder af din vagt, så du skal kunne holde hovedet koldt og bevare overblikket.
Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne og passer godt på hinanden.
Der er typisk tale om vagter hver anden weekend om aftenen og om natten, med mulighed for en del mere i ferieperioder, også i den kommende sommerferie.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så send gerne en ansøgning til job@glskov.dk att. Charlotte Tolstrup. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du sende en mail til charlotte@glskov.dk eller eventuelt ringe på 87225500.
Gl. Skovridergaard ligger smukt omkranset af skov og søer i sin egen park i Silkeborg. Den tidligere kuranstalt rummer i dag 5-stjernede konferencefaciliteter, 4-stjernet hotel og et køkken i særklasse – herunder Restaurant Orangeriet. Hotellet er med i den eksklusive kæde BW Premier Collection, under verdens største hotel familie Best Western, og har 65 værelser.
Gl. Skovridergaard er det ene af 2 hoteller, der drives af Ferskvandscentret.
Se mere på www.glskov.dk